LocalArte.dk afholder i år AmagerVærk i samarbejde med Fields Shopping Center. Vi har i år deltagelse af 16 kunstnere, som har det tilfælles at de har tilknytning ved fødested, bopæl eller atelier på Amager.
AmagerVærk bliver afholdt i perioden fra og med fredag den 2. juni og til og med lørdag den 24. juni 2023 i et kunstnerbemandet pop-up galleri i Fields på 1. sal med Nordisk Film Biografer som nabo. Galleriet har daglig åbningstid fra 13:00 - 18:00
Kunstnerne som deltager i AmagerVærk 2023 har alle op til 4 værker repræsenteret i et til lejligheden udlånt “råt” lokale som er indrettet med gallerieskinner og opsætning.
Kom forbi Fields på 1. sal og se lokal billedkunst i forskellige stilarter. Kunstnerne som udstiller er fra Christianshavn, Dragør, Tårnby, Ørestad og Sundby.
Vi ses til AmagerVærk 2023!
Der er mange lokale kunstnere på Amager. Men det kan være svært at trænge igennem. Amager er kendt som “Bil-øen Amager”. Den fælles branding som importørerne på Englandsvej lancerede i 80`erne har bidt sig fast og været en kæmpe succes. Hvad om, at Amager også ad åre bliver kendt som “Kunstøen Amager”?
LocalArte - Din lokale kunst er arrangør for AmagerVærk i samarbejde med Fields Shopping. Ligesom sidste år vil maleri, collage og grafik være i fokus.
Navnet AmagerVærk er, synes vi selv, en sjov reference til et andet kendt symbol på Amager.